Fodbold har et hjernerystelsesproblem, og FIFA kan ikke løse det

Den 15. juni, i første runde af VM 2018, fik Marokkos Nordin Amrabat en hjernerystelse.

Hans fortumlede udseende var tydeligt for enhver, der så på. Efter at være blevet bragt til hospitalet til neuroimaging og en 24-timers lægevagt, blev han udsat i fire dage mere. Så mod FIFAs retningslinjer og holdlægen spillede han en hel kamp mod Portugal og erklærede:"Jeg er min egen læge."

Han var ikke helt restitueret, men i det øjeblik værdsatte han VM-spilletid frem for hjernens sundhed; og for det kaldte hans træner ham for en "kriger". Efter at Marokko faldt til Portugal 1-0, indrømmede Amrabat, at han intet kunne huske fra kampen, hvor han pådrog sig hjernerystelsen, og heller ikke de 4-5 timer, der fulgte.

FIFAs hjernerystelseshåndteringssystem (eller mangel på samme) har været gransket i årevis, så efter VM i 2014, da forbundet fik kritik for håndteringen af ​​flere hjernerystelsesrelaterede problemer, besluttede de at følge NFL, MLB og NHL ved at rulle ud deres egne retningslinjer for hjernerystelse. Men efterhånden som antallet af sager, der ligner Amrabats, akkumuleres, er det klart, at tilstedeværelsen af ​​retningslinjer alene ikke er nok.

FIFPro, World Players’ Union for soccer players, har højlydt kritiseret FIFA og de enkelte holds håndtering af hjernerystelse. Indtil hjernerystelsesprotokollerne håndhæves bedre, er det bydende nødvendigt, at atleter og trænere er uddannet nok til at tage hjernens sundhed i egen hånd.

Med det er her tre ting at huske på, når det kommer til hjernerystelse i fodboldsporten.

1. Du kan ikke ryste en hjernerystelse af dig

Som med enhver skade, har en hjernerystelse brug for tid til at hele. I kampen mellem Marokko og Iran var vi vidne til en afgrundsdyb visning af "medicinsk behandling", efter at Amrabat kolliderede med en anden spiller. Han blev trukket fra banen, så sprøjtede hans trænere/trænere vand på hans ansigt, slog ham og lagde en ispose på hans hoved. Sådan skal hjernerystelse ikke behandles. En hjernerystelse er ikke en skade, du kan gå af eller "gnide noget snavs på." Hjernen har pådraget sig en forbigående fornærmelse, som forårsagede neuronal dysfunktion. Det tager normalt 7-10 dage (som minimum) at vende tilbage til baseline.

Selvom nyere forskning har fundet ud af, at det at udføre meget let aerob aktivitet med minimal hovedbevægelse kort efter at have pådraget sig en hjernerystelse kan hjælpe med at fremskynde restitutionen, er det langt fra den slags aktivitet at konkurrere i en fodboldkamp. Hvis du fortsætter med at spille umiddelbart efter at du har fået en hjernerystelse, har du større risiko for alvorlige hjernetraumer og vil sandsynligvis medføre længere restitutionstid. En undersøgelse fra 2016 offentliggjort i tidsskriftet Pediatrics fandt ud af, at teenatleter, der fortsatte med at spille i et spil eller øvede efter at have pådraget sig en hjernerystelse, tog dobbelt så lang tid om at komme sig over symptomerne end dem, der øjeblikkeligt fjernede sig fra handling (i gennemsnit 44 dage mod 22 dage).

2. Hold øje med dine holdkammerater

Enhver, der har haft en hjernerystelse, vil fortælle dig, at den fik dem til at føle sig "ude af det" på en eller anden måde.

Da hjernefunktionen er midlertidigt svækket, er det desværre svært for en hjernerystende atlet at formulere, hvordan de har det. Nogle gange indser de ikke engang, at der er noget galt, til dels fordi sætningerne "at se stjerner" eller "få din klokke" er almindelige i sportsverdenen.

Som holdkammerat er det dit ansvar at støtte de andre atleter på dit hold. Hvis du bemærker, at nogen udviser symptomer på hjernerystelse efter et slag (f.eks. klager over svimmelhed eller sløvhed, har svært ved at fokusere, opfører sig usædvanligt osv.), skal du informere din træner/atletræner. Hvis din holdkammerat faktisk har en hjernerystelse og enten fortsætter med at spille eller vender tilbage til sporten for hurtigt, kan han eller hun risikere at få neurologiske svækkelser hen ad vejen.

3. Følg retningslinjerne for return-to-play

Umiddelbart efter en hjernerystelse kan din største prioritet være at komme tilbage i spillet. Desværre, hvis du får en hjernerystelse og går ind i spillet for tidligt, udsætter du ikke kun dig selv for at få endnu et hit, men du mindsker også dit holds chancer for succes. Undersøgelser har vist, at nedsat kognitiv funktion (f.eks. langsommere reaktionstid) og nedsat balance øger din risiko for at pådrage sig en ny skade. Tidligere i år pådrog Liverpools målmand, Loris Karius, en hjernerystelse i det 48. minut af Champions League-finalen. Han fortsatte dog med at spille og begik to dyre fejl, som reelt tabte hans hold kampen.

Styrende organer etablerer hjernerystelsesprotokoller, men de har ikke nødvendigvis evnen til at håndhæve dem. FIFAs retningslinjer for tilbagevenden til spillet kræver teknisk set seks dages udelukkelse efter en hjernerystelse, men den varighed overholdes sjældent. I sidste ende sker beslutningen om at tillade en atlet tilbage i spillet på holdniveau. Det er på træneren, den atletiske træner, holdlægen og/eller spilleren.

Så tag ansvar for din hjernesundhed og dit teams succes. Når du er i tvivl, så smid det ud. Det er bedre at gå glip af én kamp end en hel sæson.

Fotokredit:Peter Kovalev/Getty Images

LÆS MERE:

• Hvordan hjernerystelse forøger ACL-skadefrekvensen
• Du tror, ​​du har en hjernerystelse. Hvad så?
• 3 måder, du kan få øje på en holdkammerats hjernerystelse

[Fodbold har et hjernerystelsesproblem, og FIFA kan ikke løse det: https://da.sportsfitness.win/Sport/fodbold/1003051573.html ]